En uløkke kommer sjældent alene

Er Lars Løkke til at stole på? I hvert fald ikke hvis man læser hans tale på Dansk Industris årsmøde, som blev offentliggjort i dag.

I søndags tørnede Helle Thorning og Lars Løkke sammen i valg-duel på TV. Et af de store spørgsmål var, hvor mange job regeringen havde skabt til folk i Danmark.

Forud for debatten var gået store annoncer fra de to partier. I sine annoncer hævdede Thorning at have skabt 40.000 nye job i den private sektor. Og Løkke svarede igen med annoncer, hvor tallet "40.000" var streget over og erstattet med 700.

Selvom Løkke ikke ligefrem slap godt fra at forklare det regnestykke for åben TV-skærm, så var pointen angiveligt, at kun 700 fuldtidsjobs var gået til "danskere", mens resten var gået til tilrejsende udlændinge. Og det kunne Løkke ikke li'. Vi skal have flere danske jobs til danskerne.

Der er ikke tvivl om, at Thornings tal er voldsomt oppustede, bl.a. ved at omfatte deltidsjob. For slet ikke at snakke om det lettere våsede i Thornings forsøg på at tage æren for hele jobfremgangen, når enhver burde vide, at de internationale konjunkturer spiller en afgørende rolle.

Men hvad med Løkke? Er han til at stole på? I hvert fald ikke hvis man læser hans tale på Dansk Industris årsmøde, som Ekstra Bladet kan offentliggøre i dag.

Når Løkke snakker med sine arbejdsgivervenner, så er det ikke spørgsmålet om, at danskerne kommer i arbejde, som bekymrer ham. Så er det tværtimod, at arbejdsgiverne har maksimal mulighed for stort set uhindret at hente arbejdskraft fra udlandet og dermed presse lønnen i Danmark.

Utvivlsomt til industribossernes store begejstring sagde Løkke ordret: "Vi foreslår, at vi laver en ny moderne udgave af beløbsgrænsen, hvor vi differentierer på en måde, så vi sætter beløbsgrænsen markant ned og åbner dermed et arbejdsmarkedsopland på 600 millioner".

Ja, det sagde han sgu'. Hvis Venstre vinder valget, så får arbejdsgiverne i valggave et "arbejdsmarkedsopland" på 600 millioner mennesker til at sætte ind i konkurrencen mod herboende lønmodtagere, hvad enten de er af dansk, kurdisk eller pakistansk afstamning.

Teknikken i Løkkes forslag er meget enkel: Fremover skal der ikke stilles krav til tilrejsende arbejdsansøgere uden for EU om, at de skal have et nogenlunde velbetalt job, men kun et job til cirka 18.000 om måneden, hvilket nogenlunde svarer til højeste dagpengesats.

Det vil arbejdsgiverne naturligvis gøre brug af i stor stil. Og man ser allerede for sig, hvordan Løkke vil bruge næste valgkamp til at fortælle om, hvordan det ikke kan betale sig for de arbejdsløse på dagpenge at arbejde og hvordan Venstre derfor vil "hjælpe" dem ved at sætte deres dagpenge ned.

Men den tid, den sorg. Her og nu kan vil nøjes med at notere, at Løkke er blevet taget i et gigantisk dobbeltspil: På den ene side angriber han regeringen for ikke at have skabt nok arbejdspladser "til danskerne" og på den anden side optræder han hos loge-brødrene i DI med løfter om nye importmuligheder af op til 600 millioner arbejdere.

Én uløkke kommer sjældent alene, lyder et gammelt ordsprog. Men hvad har vi dog gjort, hvis vi også skal udsættes for, at Løkke efter valget igen får overrakt nøglerne til statsministeriet.

Bragt på Mx.dk 

| Emneord: