Tak til kabinepersonalet i SAS

Jeg er ikke bare Guld-kunde i SAS, men Diamant-kunde. Faktisk kan det ikke blive finere. Det betyder, at jeg i rigtig mange år har fløjet rigtig meget med selskabet. Miljømæssigt er det ikke noget, som jeg er stolt af, men det har været nødvendigt for at passe mit tillidshverv som medlem af EU-parlamentet fra 2007-2014.

Når jeg har haft muligheden, har jeg som regel altid valgt at flyve med SAS. Ikke bare i arbejdsmæssige sammenhænge, men også privat. For noget tid siden var jeg f.eks. med familien på ferie i Spanien. Vi fløj med SAS – også selvom vi kunne have købt de seks billetter billigere hos et eller andet løntrykker-selskab.

Min loyalitet over for SAS skyldes ikke en dybfølt solidaritet med den skiftende række af mere eller mindre uduelige direktører og andre topfolk, hvis største kvalitet har været deres evne til at proppe millioner af firmaets penge i deres egne lommer.

Min loyalitet over for SAS har heller ikke været båret af en betagelse over komforten i flyet, hvad enten vi snakker sæder, betræk eller kvaliteten af maden.

Til gengæld har jeg altid haft enorm respekt for det personale, som knoklede til lands og i luften for at give passagererne en ordentlig behandling og som sikrede, at SAS i mange år har været et af verdens mest punktlige flyselskaber.

Og jeg har haft tillid til, at der bag medarbejdernes indsats lå nogle ordnede forhold, som sikrede, at de ansatte også kunne smile, når de kom hjem til deres egne familier og venner.

For selvom flydrift er et serviceerhverv, så er det jo for de ansatte først og fremmest et arbejde, hvor de skal kunne tjene en løn til at leve af og under nogle arbejdsforhold, som gør det muligt for dem at leve ved siden af arbejdet.

De seneste fire dages strejke blandt kabinepersonalet i SAS har sat et stort spørgsmålstegn ved dette. I løbet af strejken er det blevet klart, at hvis det står til SAS-ledelsen, så vil det fremtidige SAS mere og mere komme til at ligne f.eks. Ryanair, hvor de ansatte behandles som skidt og alene har jobbet, fordi de er tvunget til det for at overleve. Men hvis de ansatte alligevel behandles lige dårligt, hvorfor så overhovet vælge SAS?

Til gengæld vil jeg godt sige tak til kabinepersonalet fordi I valgte at sige fra. Også selvom I nu er blevet sat pistolen for panden og tvunget til at gå i arbejde under truslen om fyring.

Tak, fordi I med jeres aktion har kastet lys over "Cimber-fidusen", hvor SAS vil underminere løn-og arbejdsforhold ved at overføre arbejde til et andet selskab, som de selv ejer.

Dermed har I også skabt fornyet debat om et kæmpe hul i virksomhedsoverdragelses-loven, som Enhedslisten i Folketinget ellers har været rimelig alene om at kræve lukket.

"Cimber-fidusen" handler ikke kun om flybranchen, men kan bruges inden for alle områder på det danske arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere ønsker at underminere indgåede overenskomster. Derfor er det et spørgsmål, som berører alle danske lønmodtagere, som arbejder på en kollektiv overenskomst.

Hvis SAS troede, at de kunne gennemføre dette angreb uden modstand, så tog de fejl. Tak til kabinepersonalet for det. Og på gensyn i de kommende kampe for at sikre ordentlige vilkår på danske arbejdspladser. Dem bliver der helt sikkert mange af.

Indlægget er udgivet på mx.dk og kan læses her

| Emneord: