Ryanair – som at knalde med en sexslave

Som forbrugere kan vi også kræve for billige produkter - det mener Søren Søndergaard, der kræver at danskerne står på mål for velfærdssystemet.

Der findes folk, som ikke interesserer sig for meget andet end deres egen pengepung.

Fodbolde fra børnearbejdere og tøj fra indespærrede tekstilarbejdere? Prisen er næsten ikke til at fatte!

Udvidelse af svømmepølen lavet af underbetalte polske arbejdere og et knald fra en afrikansk sex-slave? Hurra, hvor det går! Og så billigt, det er!

Det er nøjagtig den mentalitet, som Ryanair appellerer til. 1 krone for en flybillet til Dublin og 100 kroner for en flybillet til New York. Eller var det det fem-dobbelte? Det er sådan set ligegyldigt. Ethvert nogenlunde begavet menneske kan sige sig selv, at man ikke kan flyve verden rundt til de priser, som Ryanair tilbyder. I hvert fald ikke, hvis man vil behandle sine ansatte ordentligt.

Det er netop det, der er pointen. Ryanair behandler ikke sine ansatte ordentligt. Og slet ikke i forhold til den gængse standard på det danske arbejdsmarked: en månedsløn på ned til 10.000 kroner om måneden, ingen løn under sygdom og ingen kollektive overenskomster. Det er den vigtigste forklaring på, at de kan sælge deres billetter så billigt.

Jamen, kan vi ikke bare være ligeglade? Hvis der nu er folk, som vil arbejde for den løn, så lad dem dog – og lad så for pokker mig få mine billige flybilletter i fred!

Problemet med dårlige arbejdsforhold er, at de smitter som ebola. For hvis Ryan kan nøjes med at betale 10.000, hvordan skal det så gå med de flyselskaber, der betaler det dobbelte? Og hvis kabinepersonale kan nøjes med det beløb, hvorfor skal andre faggrupper i lufthavnen så have mere? I den forstand er Ryanair en trussel mod alle lønmodtagere.

Men det er i virkeligheden det mindste. Ryanair er også en trussel mod hele vores velfærdssystem. Lad os tage en tilfældig lønmodtager, som bliver tvunget til at acceptere en halvering af sin løn. Det er selvfølgelig hårdt for den pågældende, men ikke bare det. For hvis lønnen falder, så falder skatteindbetalingen til skattefar og -mor også. Der bliver simpelthen færre penge til at dække samfundets udgifter.

Ryanair-modellen er først og fremmest blevet betragtet som et forhold mellem en offensiv kapitalist og de enkelte medarbejdere. Men mere grundlæggende handler det om en underminering af det skattefinansierede velfærdssystem. Hvis tilstrækkelig mange lønmodtagere kommer på Ryanair-løn, så vil det føre til dramatisk lavere skatteindtægter og efterfølgende nedskæringer på hospitalerne, i undervisningssektoren, i børnepasningen og i ældreforsorgen.

Kort sagt: Ryanair er en trussel mod børn og unge, de syge og de ældre. Derfor er det vigtigt, at alle siger fra – på præcis samme måde, som når det gælder dyremishandling, børnearbejde og slaveri.

Efter planen letter det første Ryanair fly i dag – onsdag – kl. 15.30 fra sin nyetablerede base i Københavns Lufthavn. Det bliver forhåbentlig snart stoppet af en faglig konflikt for ordentlige vilkår og en omfattende solidaritetsbevægelse.

Men derudover har vi alle også en vigtig hjemmeopgave: Sig nej til social dumping – boykot Ryanair!

Indlægget er bragt i Metroxpress

| Emneord: