Mine mærkesager

 1) Bekæmp arbejdsløsheden – ikke de arbejdsløse

Over 50.000 er ramt af de dagpengeforringelser, som det tidligere VKO-flertal gennemførte. Mange har helt

mistet retten til arbejdsløshedsunderstøttelse. Skam over de partier, som gennemførte den forringelse.

Men også skam over de partier, som i de sidste 4 år har stemt imod Enhedslistens forslag om at gøre

skaden god igen.

Men hvorfor er der overhovedet arbejdsløshed? Der er jo masser af opgaver, som trænger til at blive udført

og som kunne sikre bedre velfærd. Og hvorfor skal nogen gå ned med stress af for meget arbejde, mens

andre må gå arbejdsløse. Lad os dog dele arbejdet!

Enhedslisten foreslår en grøn jobplan med investeringer i bl.a. kollektiv trafik og energirenovering, som kan

spare en masse brændstof. Det er godt for økonomien, det er godt for klimaet og det er godt for

beskæftigelsen.

Efter min mening er der brug for forandring. Det Danmark, du kender, skal gøres mere grønt og mere

solidarisk!

 

2) Giv EU modstand

90% af EU's lovgivning kommer aldrig gennem folketinget. Alligevel har skiftende regeringer overført mere

og mere magt til EU. Det betyder, at det danske folkestyre er bastet og bundet.

Finanspagten forhindrer os i at investere os ud af arbejdsløsheden. EU's indre marked gør det umuligt at

sætte en stopper for farlige kemikalier eller lange dyretransporter. Og EU-domstolen forbyder os at gribe

effektivt ind overfor social dumping.

For mig er løsningen meget enkel: Hvis valget står mellem at varetage den almindelige befolknings

interesser eller at efterleve EU's diktater, så vil jeg ALTID vælge det første.

 

3) Styrk den internationale solidaritet

Verden hænger sammen. Hvis udenlandske militærinvasioner, borgerkrige og hungersnød tvinger millioner

på flugt, så kommer nogle af dem selvfølgelig til os. Det samme sker, hvis hele folk fratages deres

rettigheder eller hvis deres repræsentanter forfølges, fængsles og tortureres.

Som et af verdens rigeste lande skal Danmark selvfølgelig hjælpe folk, der er på flugt. Man kan altid

diskutere, hvor mange og hvordan, men vi må aldrig nogensinde igen komme i samme situation som i

1930'erne, hvor danske politikere afviste flygtninge på flugt fra nazi-Tyskland, men i stedet sendte dem

tilbage til KZ-lejre og nazi-bødler.

Det allervigtigst er dog at ændre på de årsager, som tvinger folk til at flygte. Derfor må det internationale

solidaritetsarbejde styrkes. Hvad enten det er med arbejdergrupper, som kæmper for anstændige vilkår,

eller det er med den kurdiske befolknings kamp for demokrati og menneskerettigheder.

 

Denne side er senest opdateret i maj 2015. Vil du vide mere, så læs her på hjemmesiden under "Min mening" eller følg

mine løbende politiske udmeldinger på facebook.